Vi er et innovativt nyt kvindekrisecenter med 12 pladser til kvinder og deres eventuelle medbragte børn. En selvejende institution, nonprofit hvor et overskud geninvesteres i mere viden om vold til personalegruppen.
Vi tilbyder akut beskyttelse og støtte til dig og dit barn, som har været udsat for vold eller trusler om vold fra dine nærmeste.
Vi arbejder i henhold til Servicelovens § 109 og modtager kvinder og børn fra hele landet.
Vi arbejder for at kvinder og børn kommer fri af følgevirkningerne af, at have levet med vold og fremadrettet vælger et liv fri for vold. Vi arbejder for at medvirke til at skabe et samfund fri for vold mod kvinder og børn.
Vi mener, at vold er ganske uacceptabelt og kan ikke på nogen måde retfærdiggøres. Vi mener, at alle har ret til et liv uden vold og derfor arbejder vi for at synliggøre de bagvedliggende tematikker, der får mænd til at være voldelig mod kvinder og børn