Ellested krisecenter

er du Pårørende

Vi har telefonen åbent døgnet rundt.

SOM PÅRØRENDE KAN DU GØRE EN STOR FORSKEL!

Hvis du ser nærmere på din vennekreds, mon du så kender en kvinde, der måske er udsat for vold fra hendes partner, ekspartner eller familie? Og føler du dig fastlåst og ikke ved hvad du skal gøre?
Som pårørende kan du gøre en stor forskel og det er vigtigt og rigtigt at blande sig, hvis du fornemmer noget, der ikke er okay. Og især hvis der også er børn involveret.

GØR EN FORSKEL FØR DET ER FORSENT

Det ikke er nemt at forlade den, der udøver vold. Det skal du vide som pårørende.

Fordi:

Mange voldsudsatte oplever at volden er blevet en normal del af hverdagen og derfor tænker de måske ikke længere selv, at de er udsat for vold. Det er helt normalt at føle, at det er ens egen skyld eller skamme sig.

Ofte er der også kærlighed i forholdet og mange gode perioder, hvor man håber og tror på, at det nok skal blive bedre. Det kan også være, at der er fælles børn involveret, som kan gøre det ekstra svært at gå fra voldsudøver. Man kan også være decideret bange for, hvad der kan ske, hvis man går. Om man vil kunne klare en hverdag alene, med børnene, eller at bære følelsen af at stå alene.

DET ER VIGTIGT AT TALE OM VOLDEN

Hvis du kender en der er udsat for vold, kan du gøre en forskel ved at tale med vedkommende om dine bekymringer og det kan du gøre f.eks. ved:
At finde et tidspunkt, hvor der er ro til at tale sammen. Uden at der er børn tilstede. Spørg så ind til, hvordan kvinden har det. Vær direkte omkring volden, og del din bekymring med hende.

Start med at lytte, hvis kvinden fortæller dig om hendes oplevelser. Du skal helst undgå at komme med gode råd med det samme eller bebrejde hende for ikke at være gået. I stedet skal du Anerkende hende for, at du kan sætte dig ind i at det er en meget stor beslutning, og prøv at lytte åbent og omsorgsfuldt.

Hvis hun giver udtryk for at hun ikke vil snakke om det, så fortæl hende i stedet, at du er der for hende og er klar til at støtte hende.

Fremhæv for hende, at vold aldrig er okay, og at det aldrig er hendes egen skyld.

Du kan tilbyde at hjælpe kvinden i hverdagen i det omfang, du kan. Du kan for eksempel tilbyde at passe børnene nogle timer, hjælpe med rengøringen eller komme forbi med mad.

Hjælp voldsudsatte kvinder og børn

KONTAKT OS OG VI KAN HJÆLPE DIG

At være pårørende til en kvinde der har været udsat for vold kan virke som et stort ansvar. Du kan føle dig afmægtig i hvordan du bedst muligt hjælper kan hende, hvis ikke at hun ønsker din hjælp. Derfor er det en god ide at kontakte os og fortæl, hvad du har set eller hørt. Vi kan hjælpe med at finde ud af, om kvinden er udsat for vold, og hvad du kan gøre som pårørende. Du kan ringe døgnet rundt til os og vil være 100 % anonym.

Er du i en situation hvor du har brug for akut hjælp (politi eller ambulance), skal du ringe 112 og ønsker du at anmelde volden skal du ringe 114.

Er der børn involveret skal du reagere med det samme for det er yderst skadeligt for børn at vokse op med vold i familien. Du har faktisk pligt til at informere myndighederne hvis du mistænker, at et barn bliver udsat for vold eller lever med vold?